”Jeg har i snart femten år studeret forskellige underafdelinger af filosofi herunder emnet KUNST”, fortalte L. Ron Hubbard i et centralt essay fra 1965. Der var to grunde. Først og fremmest var det, som han forklarede, fordi ”inden for menneskelige bestræbelser er kunst det, der er mindst samling og orden på og det, der er mest misforstået”. Selv dets definition var, som han bemærkede, en stadig genstand for hidsig debat. Derfor nærede han på rent akademisk niveau et ønske om at undersøge emnet i dets bredeste og mest væsentlige vendinger. På den måde ville man kunne besvare de spørgsmål, som filosoffer og kritikere har grundet over længe, hvilket også gjaldt det mest basale af dem alle, ”Hvad er kunst?”

Der var dog også en anden grund til hans interesse for emnet: Det lå hans hjerte nært. ”At nedfælde mine egne drømme i ord, maleri eller musik og så se dem leve”, havde han skrevet tredive år tidligere, ”er det mest spændende, der findes.” Om kunstnere generelt erklærede han: ”Kun kunstnere kan skabe samfundets fremtid.” Det var derved også klart, at ”Dette temmelig omfattende emne, KUNST”, som han beskrev det, ikke var noget, han tog let på. Faktisk er det nok sådan, at det sikkert er umuligt at forstå L. Ron Hubbards liv uden at betragte hans kunstneriske præstationer.